5 gode råd til en bedre hjemmeside

Fem blinde punkter vi alle kan lide under – selv os med mange års erfaring i at formidle og kommunikere til vores potentielle kunder. Læs her og tjek bagefter din hjemmeside – eller få en ven til det – og se om der mon ikke er plads til forbedring.

Hvad sælger du?

hvad-saelger-duDen største fejl mange begår er, at de ikke er tydelige nok omkring, hvad det er de sælger. Du har max. 9 sekunder til at fange dine brugeres opmærksomhed, og hvis de ikke med det samme forstår, hvad det er du tilbyder og hvorfor det du tilbyder er bedre/anderledes end det alle andre har på hylderne – så er de smuttet.
Kort sagt, det skal stå med store bogstaver øverst på forsiden (og på alle andre sider, for folk kommer ikke altid ind via forsiden) hvad du tilbyder og hvorfor det er godt.

Det handler ikke om digbullwinkle-animated-gif

Husk at din hjemmeside ikke handler om dig – men om kunderne. I stedet for at fortælle hvor dygtig du er til alt muligt – skal du fortælle dem om alt det gode de kan få ind i deres liv – fra dig. Sæt dig i kundens sted – prøv at forestille dig alle de forbehold de måtte have og forklar dem så, hvorfor de forbehold ikke behøver at være der.

Gør det nemt!

”Don’t make me think” hedder en rigtig god amerikansk bog om brugervenlighed – og det rammer sømmet lige på hovedet! Din hjemmeside skal være overskuelig og logisk. Undersiderne skal ikke være gemt langt nede i nogle undermenuer man aldrig finder, eller kun være tilgængelig fra enkelte sider og ikke fra andre. Sørg for at have en topmenu eller sidemenu, hvorfra brugeren har overblik over alle undersider, evt vha dropdown-menuer. Og lad være med at forvirre dem, ved at lade menuen føre dem ud af siden.

Masser af knapper

knapperDet lyder nemt, men når folk ser en knap er de mere tilbøjelige til at trykke på den end på et ord i en tekst. Så tænk på hvad det er, du gerne vil have dine kunder til – at skrive til dig, ringe til dig, tilmelde sig dit nyhedsbrev, købe din bog… og giv dem knapper (på alle sider!), som gør det nemt.

Brug de rigtige ord

Når man har været i et fag nogle år, er der en tilbøjelighed til, at man keder sig ved at bruge de samme ord igen og igen. Og det kan føre til, at man f.eks. skriver at man sælger ”selvværd” i stedet for coaching eller ”glæde” i stedet for massage. Men inden man gør det, er det en god idé at finde ud af, om folk der leder efter en coach, faktisk søger på ”selvværd”. Sandsynligvis ikke. Inden du skriver dine tekster, er det derfor en god idé at oprette en konto hos Google Adwords (det koster ikke noget) og så bruge deres Søgeordsværktøj til at se, hvor mange søgninger der er på alle mulige udgaver af det du sælger.