Lav din egen hjemmeside - med lidt hjælp - Top3 Webdesign

Hjemmeside co-creation

kr. 5,700.00

Co-creation pakken er for dig, som har en ret klar idé om hvad du ønsker og gerne selv vil deltage hands-on i processen.

Det foregår på den måde at vi sidder sammen her på kontoret i Valby og opbygger din hjemmeside sammen i løbet af tre timer. Det giver en utrolig dynamisk proces, fordi kommunikationen er så hurtig og direkte, og jeg har endnu ikke oplevet nogen der ikke var tilfreds med den hjemmeside de har fået, når de er gået ud af døren.

Hvis det ikke er praktisk for dig at komme til Valby, kan vi gøre det online ved at dele skærm via platformen Zoom.

Efter de tre timer får du video-undervisning i, hvordan du selv lægger tekst og billeder ind på undersiderne. Og hvis du alligevel støder ind i problemer, er jeg kun et telefonopkald væk.

 

Kategori:

Beskrivelse

Sådan foregår det, når du laver din egen hjemmeside sammen med mig:
  • Først installerer jeg WordPress og det tema du ønsker dig på dit domæne. Jeg installerer også alle de plugins du har brug for og sørger for at siden er sikret med SSL certifikat.
  • Du gør dig nogle tanker om farver og billeder til din hjemmeside, og har måske også nogle hjemmesider i tankerne, som du godt kan lide. Måske har du også en idé om hvordan forsiden skal opbygges og hvad der skal være af undersider.
  • Vi mødes her i Valby, hvor vi sidder side ved side i 3 timer og bygger hjemmesiden op sammen. På denne måde kan man nå forbløffende meget, fordi kommunikationen går så hurtigt og det er nemt at afprøve ting og komme videre med det samme. Efter 3 timer har du skelettet til en hjemmeside, hvor det egentlig bare er tekster og billeder der skal lægges ind. Og diverse småting der skal ordnes, selvfølgelig.
  • NB: hvis det ikke er praktisk for dig at komme til Valby, kan vi også gøre det online, via skærmdelingsværktøjet Zoom.
  • Efter du er gået hjem, laver jeg en lille video til dig, hvor jeg viser hvordan du selv lægger resten ind.
  • Du arbejder selv med at lægge tekst og billeder på undersiderne, og hvis du støder ind i problemer, kan du ringe til mig. Enten løser jeg problemet for dig eller vi deler skærm via appen Zoom, og jeg viser dig, hvordan du selv kan gøre det. Eller du får en lille ekstra video :-). Der er afsat ialt 2 timer til denne del af processen. Hvis du kommer i tanker om at der skal laves flere ting på siden eller du bare ikke orker det, kan du altid tilkøbe ekstra supporttimer.